|
          
|
- Mødested:
Med mindre andet er aftalt med dine forældre, mødes vi i
spejderhytten, Vinderupvej 2A.
-
- Afbud:
Hvis du er forhindret i at komme til et møde, må du eller dine
forældre melde afbud til din leder.
Klik her
hvis du vil se
oplysninger på din leder.
Arrangementer:
Der vil i løbet af året være forskellige
arrangementer og ture, hvor vi meget gerne vil have dig med.
-
|
Tur |
tid |
| Tænkedag
|
22. februar |
| Gruppeweekend
|
Marts og oktober
|
| Sct. Georgs Dag
|
23. april |
| Sommerlejr |
Juni-juli |
| Oprykning |
August |
| Divisions arrangementer
|
Ikke fastlagt |
-
-
- Påklædning:
Når du har været spejder et stykke tid, forventer vi, at du køber en
uniform. Skal uniformskøb udskydes til jul eller fødselsdag, kan du
i stedet bruge en mørkeblå sweater, hvorpå du kan sy dine mærker.
Det er nogle gange muligt at købe en brugt uniform i gruppen, spørg
din leder. Du skal hver gang have praktisk fodtøj og tøj på, der
godt må blive snavset. Det er klogt at have regntøj med, hvis det
ser ud til regn, for vi er tit ude uanset vejeret.
Mærker:
Ved indmeldelsen får du
korpsmærket,
divisionsmærket og
gruppemærket, der syes på uniformen. Senere hen
kan du tage duelighedstegn, der syes på højre ærme.
Klik her hvis du
vil se hvor mærkerne skal sidde på din uniform.
Tørklæde:
Gimsing Spejder har sit eget tørklæde,
der er mørkeblåt med rød kant. Det får du også ved indmeldelsen.
- Indmeldelses gebyr:
Det koster 100,- kr. at blive indmeldt i Gimsing Spejder. Beløbet
dækker Tørklæde, Hej Bog og de 3 mærker til uniformen.
- Kontingent:
Der opkræves kontingent 1/3 og 1/9. Kontingentet er i
2010 fastsat til 275,- kr. ½ årligt og med 25,- kr. i
søskenderabat
Telefonbøger:
2 gange om året deler vi telefonbøger ud i området.
Alle spejdere har en rute hvor de deler telefonbøger ud til ca. 80
husstande. Indtægten fra uddelingen betyder at vi kan arrangere 2
årlige gruppe weekender, som det er gratis at deltage på. Ligeledes
kan vi holde egenbetalingen til de øvrige lejre på et symbolsk
beløb.
Spejderhjælp:
I
en periode på 14 dage hjælper vi syge børn i andre lande ved, at vi
hver især går ud og spørger om vi må hjælpe naboen med. eks. at feje
indkørslen, mod et beløb der går ubeskåret til "spejderhjælp". Dette
kaldes "raske børn hjælper syge børn". Alle spejdere i hele Danmark
sender pengene til et i forvejen udvalgt land. I 2005 var det børn i
Burma der fik hjælp, og i 2006 og 2007 var det børn i
Kakuma, Sudan.
- Tænkedag:
Ideen
med Tænkedag begyndte med, at spejdere over hele verden sendte
fødselsdagshilsner til Lord og Lady Baden-Powell
på deres fødselsdag, 22. februar. Lady
Baden-Powell foreslog så i stedet, at man frem for at sende postkort
til dem, skulle man bruge dagen på at tænke på alle andre der er
spejdere og samle penge ind til spejderarbejde rundt i verden. Hver
spejder giver 2 kr. pr. påbegyndt spejderår.
Vil du vide mere om hvad
Tænkedag er for noget og hvad pengene bruges til, så benyt dette link:
dds.dk/taenkedag
Dolk:
Når du bliver mini og har taget det duelighedstegn, der hedder
knivbevis,
må du have en dolk med i bæltet. Tal med os om,
hvilken type du skal vælge, da det er vigtigt, at den passer i
størrelse til dig.
Arbejdslørdag:
For
at hytten kan holde i mange år skal den naturligvis vedligeholdes.
For at få det gjort arrangerer vi 1-2 arbejdslørdage om året. Her
kan du og dine forældre give en hånd med i et par timer.
Sådan er dit barn
forsikret: Når dit barn går til
spejder, er det fysisk aktivt,
og sikkerheden ved aktiviteterne er og skal være høj. I
aktiviteterne tager ledere og spejdere de nødvendige
forholdsregler for at forebygge ulykker som at bruge
redningsveste under sejlads og godkendt sikkerhedsudstyr ved
klatring.
Desværre er det ikke muligt at garantere, at en spejder ikke
kommer til skade ind imellem. Når dit barn starter til spejder,
er det derfor en god ide at tjekke familiens egen forsikring
samt spejdergruppens forsikring.
Forsikring når dit barn er til spejder
Det Danske Spejderkorps har en kollektiv ansvarsforsikring for
medlemmerne, en arbejdsskadeforsikring samt en kasko- og
ansvarsforsikring for søspejderfartøjer.
Korpset har ikke en kollektiv ulykkesforsikring, men nogle
grupper har valgt selv at tegne en kollektiv ulykkesforsikring
for deres spejdere.
Desuden har Det Danske Spejderkorps et Falck-abonnement for sine
medlemmer, der
dækker ambulance- og sygekørsel i Danmark. Under transport i bil
er spejderne dækket af bilens ansvarsforsikring eller af en
eventuelt modparts ansvarsforsikring.
-
-
|
|